Skip to main content
Bådudlejning · København · siden 2020

Om Boatie

Lej en sofabåd i Københavns havn med privat kaptajn. Dybe puder, bluetooth-højttaler, grill ombord — I skal bare møde op med maden og godt humør.

— Historien bag

Boatie - og hvordan vi lejer de hyggeligste både i københavn

JA JA JA - Det er en lang historie  - vi ved det godt, men det er svært at lukke munden på Max, når han først er igang.

For mere end 20 år siden var der to unge, fattige fyre der var ude på sjov. De var gode havne krejlere, og efter at have snakket om hvordan de fik det bedste ud af sommeren over et par øl blev de enige om at hvis man nu lige tog den gamle hjørnesofa der stod ovre i hjørnet, og smed den ned på den gamle tømmerflåde der alligevel lå nede i havnen og satte den gamle påhængsmotor på kunne det måske blive ret sjovt.

Det blev sjovt. De sejlede rundt i den hver eneste sommer med venner, bekendte, familie, hunde, og de kærester de fik fordi den sejlende sofaflåde var så populær.

Efter 20 år er der kommet børn, villa og ølvom til. Kæresterne er blevet til konerne, og øllerne er blevet til Cafe Latterne, men tømmerflåden; Den eksisterer endnu. Den har fået skiftet sofa et par gange, og er blevet nødtørftigt repareret flere gange end ungerne er vågnet om natten. Selvom den ikke sejler så meget som den gjorde dengang den delte havnen med coastere, Norgesbåde og kæmpe pramme kan man stadig se den sejle forbi en sjælden gang når de gamle drenge kommer ud for at nyde sommeren.


Som du kan se på billedet har havnens orignale sofaflåde efterhånden en del patina.

En dag for et par år siden var jeg med på en af de ture. Det var simpelthen det hyggeligste jeg nogensinde havde været med til. Så jeg spurgte om de havde noget imod at jeg byggede min egen sofaflåde og begyndte at leje den ud. Det havde de det fint med, og som sagt så gjort. Året efter stod Donna Summer klar, og boatie var født.


Ved det kommende VM i dårlig timing forventer jeg at vinde, for 3 måneder efter at jeg startede boatie kom der en global pandemi der resulterede i at der ikke rigtig var nogen der synes det var et hit at sidde tæt i en sofagruppe sammen med 10 andre mennesker. Når det overhovedet var lovligt at være så mange mennesker samlet i en sofa.

Mens det stod på brugte jeg tiden på at forbedre konceptet, finde de påhængsmotorer der larmer mindst (Honda...), kæle om oplevelsen, finde den helt rigtige dimension til flåderne, tænke over designet, og meget andet godt. Det viste sig i sidste ende at Covid 19 gjorde at boatie nu har en af de bedste oplevelser på vandet i København. Jeg har brugt to år, hvor der alligevel ikke rigtig var nogen kunder, til at få nusset, plejet og passet konceptet så det nu er endt som en helt fantastisk oplevelse.

Det resulterede i Cocktail, som er et 80'er brag af en hyggebombe der virkelig kan sejle folk med stil rundt i havnen.

Nu er det blevet en rigtig virksomhed, komplet med anpartskapital, forsikringer, besejlingstilladelser og revisor. Men vi prøver stadig at holde den orignale ånd. Selvom der er helt styr på det må det gerne være lidt håndholdt, og lidt anderledes. Lidt sjovt, lidt uformelt, lidt afslappet. Vi er allesammen venner på sofaflåderne.

Nu er der kommet flere flåder til, men vi er gør meget for at holde liv i den originale ide der startede med to glade fyre på en tømmerflåde for 20 år siden. Det skal være sjovt.

nu har du læst dig helt herned ↓

Så er det vist på
tide at booke, ikk'?

Dybe sofaer, din egen playliste og Københavns smukkeste havn glidende forbi. Det kan ikke blive meget bedre.

— ofte stillede spørgsmål

Måske har vi allerede svaret.

Hvor mange må vi være ombord? +
Op til 12 personer pr. båd. Er I flere, lejer vi gerne to både som kan sejle side om side. Vi kan samlet håndtere op til 60 personer til firmaevents.
Må vi medbringe vores egen mad og drikke? +
Ja tak! Det anbefaler vi ligefrem. Grill, bestik og tallerkener er ombord — bring bøfferne, salaterne og den flaske I har gemt til en særlig lejlighed.
Hvor starter og slutter turen? +
Vi har 21 pickup-punkter i Københavns havn. I vælger det der passer jer — uden ekstra omkostning. Vi anbefaler Ofelia Plads, Nyhavn eller Islands Brygge som klassikere.
Hvad hvis det regner? +
Vi sejler i det meste vejr. Ved decideret storm eller farlige forhold kontakter kaptajnen jer og vi finder en ny dato. Om vinteren har vi både med varme!
Kan jeg booke til en polterabend, fødselsdag eller bryllup? +
Absolut. Det er faktisk en af vores absolutte specialiteter. Vi kan arrangere dekoration, særlige ønsker, flere både der sejler sammen — bare fortæl os hvad I drømmer om.
Hvor lang tid i forvejen skal jeg booke? +
I højsæson (juni-august, weekender) anbefaler vi 2-4 uger i forvejen. Vi har ofte plads med kortere varsel — prøv bare at booke online, så ser I med det samme.